Lidt om ETIK på dansegulvet

Hvad bør du tænke over når du bevæger dig på dansegulvet ?


Gå frem forrest på gulvet og vær med til at lave et antal rækker, afhængig af pladsen. Husk ved arrangementer, skal der være plads til pardanserne yderst.

Derefter fylder man op, så der ikke er huller i rækkerne. Fyld op bagfra, gå aldrig op foran eller ind midt i en eksisterende række.


Selv om du plejer, eller hellere vil stå ved siden af en af de andre dansere og denne person allerede står på gulvet, kan du ikke bare stille dig ved siden af, med mindre der er plads. Vil man stå ved siden af hinanden, må man følges ud på gulvet, eller sammen gå ned bagerst i rækkerne.


Hvis en danser går ud, så rykker man frem, så der ikke bliver unødvendige huller.


Er der mange dansere på gulvet så husk at tage små skridt, så der er plads til alle.


Tag aldrig mad og drikkevarer med på dansegulvet og forlad gulvet hvis man skal stå og snakke.


Husk hvis du skal forbi danserne på gulvet, så gå udenom og ikke imellem dem.

Vent hvis der ikke er plads på grund af dansen.


Smil til de andre, nyd dansen og musikken, så bliver oplevelsen så meget bedre.